Data
Projektnavn
Nordør, Ny park i Nordhavn
Beliggenhed
Ydre Nordhavn, København, Danmark
Bygherre
Københavns Kommune og By & Havn
Status
Projektering igangværende
Årstal
2025-2035
Typologi
Park og naturgenopretning
Etageareal
30 hektar
Rolle
Bæredygtighedsleder
Samarbejdspartnere
SLA, VITA, Urban Agency, Buro Happold, Philmann Architects, Aiming Spaces, Kerstin Bergendal, Holdbart
Projekt kontakt
PROJEKTBeskrivelse
Nordør er Københavns nye 30 hektar store kystpark, hvor mennesker og natur sameksisterer på lige fod. Her får byen fodboldbaner, badestrand, foreningshuse og talrige friluftsaktiviteter på land og vand – alt sammen i en stærk ramme af vild natur, der udvikler sig over tid.
Kernen i projektet er at give naturens egne processer plads: regnvand ledes gennem parken, stensætninger brydes, sjældne arter får leverum, og eksisterende natur får lov at gro.
Parken formes af det, der allerede er her – bakker, skrænter og jord fra årtiers københavnske byggeprojekter – og tilføjes kun enkle greb. Vi bevarer levesteder for sjældne arter som grønbroget tudse og skaber en mosaik af laguner, enge, skovbryn og marine stenrev.
Med genbrugte materialer, minimering af planlagt jordflytning og naturpleje med store dyr er Nordør designet til at optage mere CO2, end etableringen udleder, og til at bidrage positivt til biodiversiteten både on site og off-site. Den bliver dermed både kulstoflager og naturmotor – og et vartegn for en ny, klimapositiv byudvikling.
Designet gør Nordhavns nye park til både kulstoflager og naturmotor. Over de næste 50 år vil parken optage mere CO₂, end dens etablering udleder, og samtidig fungere som katalysator for biodiversitet på land og i vand. Det sker gennem en række innovative tiltag: genbrug af materialer fra Københavns byudvikling, minimering af jordarbejde for lavere CO₂-aftryk, byggeri med biogene og modulære restmaterialer – og naturpleje med store græssende dyr.
Nordør er København, når byen er allerbedst: demokratisk, selvgroet og tæt forbundet med vandet – et forbillede, der kan inspirere byer verden over.
Aaen Engineering har haft ansvaret for at udvikle og implementere projektets bæredygtighedsstrategi.
Citat fra dommerbetænkning:
”Forslaget har den mest overbevisende tilgang til at arbejde med bæredygtighed og formidling af dette, gennem eksemplariske principper og hvor diagrammer tydeliggør teamets fokus og målsætninger”
↵
Projektoversigt


