Data
Projektnavn
4-1 Planet - Pavillion
Beliggenhed
Søren Kierkegaards Plads (10. juni – 13. august 2023)
Bygherre
Realdania og Villum Fonden
Status
Vinder i Open Call
Årstal
2023
Typologi
Konceptudvikling og offentlig pavillon
Etageareal
34 m²
Rolle
Konceptudvikling og udførelse
Projekthjemmeside
https://www.4til1planet.dk/next-generation-architecture
Samarbejdspartnere
Tegnestuen LOKAL, Adserballe & Knudsen, a:gain, Lilleheden, Harris, Nordic Wood Industries, Simpson Strong-Tie, Stykka, Velux Danmark
Projekt kontakt
PROJEKTBeskrivelse
4 til 1 planet - Den planetært rimelige pavillon
I Danmark forbruger vi ifølge Earth Overshoot Day 4 gange mere end vores andel af Jordens samlede ressourcer. Det skal der laves om på med fokus på en af de sektorer, der står for en stor del af vores samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser – nemlig byggeriet. Derfor inviterede Realdania og Villum Fondens initiativ Boligkoncept fra 4 til 1 Planet til en konkurrence om at udvikle et boligkoncept, som reducerer byggeriets klimapåvirkning til ¼ af nuværende gennemsnit – fra 10 til 2,5 kg CO2e/m2/år, som skulle eksemplificeres med et pavillonbyggeri i forbindelse med UIA World Congress 2023.
Vores boligkoncept – manifest for den planetært rimelige bolig – blev udpeget som en af tre vinderprojekter. Manifestet for den planetært rimelige bolig introducerer 10 dogmer for en mere bæredygtig byggeskik, med målet om at reducere boligbyggeriets CO2-udledning med 75%. Manifestet afsøger ikke kun den mindst mulige CO2-påvirkning i konstruktionen, men opsætter ligeledes mål for, hvor meget CO2, man bør tegne sig for pr. person, hvis vi skal bygge for en planetært rimelig fremtid
Manifestet for den planetært rimelige bolig er blevet udfoldet i den planetært rimelige pavillon. I kontrasten mellem regnskærmens lette, demontérbare exeskelet og den tunge kerne opstår et interessant tredjerum, der danner boligkonceptets og pavillonens arkitektoniske hovedgreb. Ved hjælp af denne opdeling af klimaskærmen i sine enkleste elementer – regnskærmen og den bærende konstruktion – opføres pavillonen til fuldbyrdet ’design for disassembly’, og viser, hvordan boligen på én gang kan opføres kompakt, arkitektonisk attraktivt og med den størst mulige fleksibilitet for fremtidens omskiftelige brug.
↵
Projektoversigt


