Data
Projektnavn
Nyt Vikingeskibsmuseum
Beliggenhed
Vindeboder 12, Roskilde, Danmark
Bygherre
Vikingeskibsmuseet
Status
Projektering igangværende
Årstal
2023 – 2030
Typologi
Kultur, transformation
Etageareal
Ny Museumsbygning 3.217 m², Vikingeskibshallen 2.750 m², Landskab 24.975 m²
Rolle
Bæredygtighedsledelse, DGNB-auditor
Projekthjemmeside
www.vikingeskibsmuseet.dk/nytmuseum
Samarbejdspartnere
Lundgaard & Tranberg Arkitekter (totalrådgiver og arkitekt), Marianne Levinsen (landskab), Christoffer Harlang Architects (transformation)
Projekt kontakt
PROJEKTBeskrivelse
Vikingeskibsmuseets fem enestående og originale vikingeskibe får et nyt hjem i sikkerhed for havets kræfter og sollysets nedbrydende effekt. Den nuværende Vikingeskibshal bliver transformeret, sikret mod stormflod og åbnet mere op for offentligheden. Landskabet omkring Vikingeskibsmuseet bliver forandret til en strandeng, som er mere lig den kystnatur, som historisk har dannet rammerne om menneskers liv ved Roskildes fjordlandskab.
Aaen Engineering er med på teamet bag det ambitiøse projekt og varetager bæredygtighedsledelsen og DGNB-auditor rollen som underrådgiver til Lundgaard & Tranberg Arkitekter. I forslaget har vi arbejdet med at integrere konkrete bæredygtighedstiltag for at skabe et ansvarsbevidst og klimavenligt byggeri.
“Forslaget demonstrerer en glimrende forståelse for bæredygtighedskrav og overordnede mål, som er blevet holistisk integreret i både arkitekturen og i landskabet. Der er en vellykket integration af designkriterierne for bæredygtighed med DGNB-systemet, med en klar kobling af designstrategier og løsninger til forskellige indikatorer.” – Udklip fra Dommerbetænkningen
Projektet er primært finansieret af Villum Fonden, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, samt Roskilde Kommune og staten.
↵
Projektoversigt


